Домашни по датски език – част 2

В тази част пиша писмо от името на една китайка, която живее в Дания. Тя разказва на своя приятелка, че е омъжена за датчанин, който всеки ден яде само кюфтета и картофи. По тази причина тя би искала да се разведе, но не може да го направи, защото все още нямо разрешително за постоянно пребиваване. Тя разказва и за проблемите си са датския език, който е по-скоро болест на гърлото отколкото език:

Kære Lee,

Der er jo gået nogle år siden vi sidst snakkede sammen. Jeg savner dig og alle venner hjemme i Kina. Du må ikke tro, at jeg har glemt dig. Jeg håber, at alt er fint med dig. Er det lykkedes for dig at finde et nyt job? Jeg hører, at det er lidt svært nu at finde arbejde i Kina.

Som du ved, læste jeg handel på Århus universitet. Sidste år fik jeg et lækkert job i Viborg. Jeg arbejder som eksportkonsulent. Jobbet er interessant, men mine kolleger er kedelige. De kan bare ikke forstå mine kinesiske vitser. De kan heller ikke forstå mig, når jeg snakker på dansk. Men det er ikke min skyld, at deres sprog er så skrækkeligt. Det lyder mere som sygdom i halsen end et sprog.

Jeg blev gift med en dansker for to år siden, med jeg kan ikke lide ham ret godt. Han er lidt mærkelig, han spiser frikadeller og kartofler hver dag, det er så kedeligt. Jeg kunne godt tænke mig at lade mig skille fra ham. Men jeg har stadigvæk ikke fået permanent opholdstilladelse i Danmark. Jeg vil ikke vende tilbage til Kina.

Hvordan går det med dig? Fortæl hvad sker der i Kina. Det, som jeg læser i aviser her, lyder ikke særligt godt. Er det rigtigt, at regeringen indførte en ny lov, der forbyder, at man kan få børn i de næste 10 år? Det er bare vanvittigt. For resten, er the rigtigt, at regeringen kontrollerer alle e-mails? Jeg håber, at du får min e-mail.

Jeg håber snart vi kan snakke. Hav de godt og hils dine forældre fra mig.

Kærlig hilsen

Din gamle ven B.

Домашни по датски език – част 1

Девети месец се мъча вече с този датски език. Не е никак лесна работа, но най-големият проблем си остава това, че тук всички говорят английски много добре. И така не мога и не мога да почна да го говоря този език, въпреки че вече разбирам почти всичко. Стига се дотам, че аз съвсем естествено отговарям на английски когато ми говорят на датски и то без дори да го осъзнавам.

Но за друго бях тръгнала да пиша. От известно време имам нова стратегия за домашните ми по датски. Понеже все ми е едно досадно като почна да ги пиша и то не темите са толкова скучни, колкото това, че трябва да са на датски. И така реших да включа странното ми чувство за хумор в действие и да пиша за всякакви откачени и забавни неща. И така от скоро вече е супер забавно да пиша домашни по датски. В тази първа част от тази тема ще публикувам едно домашно, в което трябваше да разкажа как ще живеят моите правнуци. Естествено домашното е на датски, но става въпрос за това как роботите ще превземат света и ще превърнат хората в техни роби:

Desværre tror jeg ikke, at mine børnebørn vil få det godt. Jeg tror, at robotterne vil erobre jorden. Og min mening skal ikke regnes for ren fantasi. Der er mange tilfælde, hvor der sker ulykken med biler, som er kontrolleret af computerne. Og der er ikke ved et uheld. Det er nemlig computerne, der gør det med vilje! Og det er kun begyndelsen.

Der gøres mange forskellige forsøg med robotter. Jeg har for nylig set en frygtelig video. Der var to identiske robotter, som gjorde de samme ting. Og så besluttede videnskabsmændene at sætte rotters hjerner ind i robotterne. De to identiske robotter fik to forskellige rotters hjerner. Der blev også kommet noget væske ind, som kunne transmittere nervesignaler. Og så begyndte de to tidligere identiske robotter at opføre sig fuldstændigt forskelligt. Og jeg tror, at der snart vil blive skabt robotter, som vil kunne tænke. Og når det er sket, vil robotterne beslutte at erobre jorden, og folk vil blive deres slaver.

Robotterne vil bestemme, hvor mange børn mine børnebørn vil kunne få. Robotterne vil have mine børnebørn til at lave det sværeste fysiske arbejde. Skolerne vil se som fængsler ud, fordi robotterne vil kontrollere, hvad man lærer på skolerne.

Men det største problem vil ikke være robotterne. Og det vil heller ikke være den globale opvarmning. Der vil faktisk ikke være nogen global opvarmning. Der vil komme en ny istid. Næsten alle energiressourcerne vil være væk. Og den lille smule, som vil kunne findes, vil robotterne bruge, fordi de ikke vil kunne lide kulde.

Menneskerne vil prøve at rejse til en anden planet, men robotterne vil forbyde det, fordi de ikke vil kunne leve uden menneskerne. På trods af forbuddet vil menneskerne prøve at flyve til an anden planet, men det vil robotterne få at vide. Og så vil det blive ret slemt. Jeg håber bare, at mine børnebørn vil have haft held til at flygte til den anden planet, før robotterne afslører planen.

Alt i alt vil det ikke være særligt spændende.